IMG_1963

Rart at vide

Herunder finder du en del information, som kan være rar at have, inden dit barn starter i Langelands Naturbørnehave.

 

Påklædning:

Vi er en naturbørnehave og er derfor ude i alt slags vejr! Derfor er det vigtigt, at børnene er klædt godt og praktisk på. Året rundt medbringes regntøj. Skiftetøj skal være i barnets garderobeskab.

Vinter medbringes 1 stk. flyverdragt, termotøj, ekstra trøje, luffer/handsker, huer (gerne elefanthuer) og vinterstøvler/termostøvler. Endvidere kan det være en god ide med uldent undertøj og gamacher. Generelt er flere tynde lag varmere end ét tykt lag.

Sommer medbringes bluse med lange ærmer, kasket/hat. Børnene skal være smurt ind i solcreme hjemmefra og vi smører igen i løbet af dagen.

Husk: Hvis der tages skiftetøj med hjem, skal der meget gerne sendes nyt med næste dag. Vådt overtøj tages med hjem, så det er tørt til næste dag eller tørreskabet kan benyttes. Der skal ryddes op i barnets garderobe hver dag. Dvs. støvler/sko sættes ind, tøj vendes så barnet nemmere kan tage det på og undgå klamme ærmer, hvis tøjet var fugtigt dagen før!

 

Rygsæk:
Vi er ofte på farten, så hvert barn skal have en rygsæk med mave-strop. Rygsækken skal kunne indeholde, drikkedunk, madkasse. skiftetøj og evt. bleer!

 

Sygdom:
Børnehaven modtager ikke syge børn.

 

Forsikring:
Børnehaven har ingen kollektiv ulykkesforsikring, så derfor skal I selv sørge for jeres barn er dækket af en heltidsulykkesforsikring.

 

Fødselsdage:
I børnehaven fejer vi altid barnets fødselsdag.

 

Opslag:
Vær venlig at holde øje med diverse opslag fra institutionsledelsen, forældrerådet eller børnehavelederen. Både i selve børnehaven og i vores lukkede grupper på Facebook.

 

Tilskadekomst:
Vi prøver at få fat i forældrene ellers kører vi barnet til skadestue.

 

Psykolog/talepædagog/fysioterapeut/sundhedsplejerske:
Børn i Langelands Naturbørnehave har de samme muligheder som ved de øvrige institutioner i kommunen.

 

Kørsel:
Ved indmeldelse beder vi jer underskrive en samtykkeerklæring på at vi må køre med jeres barn i vores private biler. Sikkerhedsregler bliver naturligvis overholdt, når vi kører med jeres børn.

 

Fotos:
Vi er en meget åben og kommunikerende vuggestue og børnehave, der meget gerne deler ud af vores hverdag på de sociale medier. Af samme grund beder vi jer ved indmeldelse give tilladelse til at vi må tage og benytte fotos af børnene.

 

Bekymring:
Har I nogen form for bekymring eller spørgsmål, så gå aldrig rundt med dem, men kontakt straks børnehavelederen og lad os tale om dem.

Cvr. nr: 37201898